Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Erfaren PA
Erfaren PA
Vores nuværende PA/direktionssekretær har valgt at gå på pension når vi har fundet hendes afløser.
Har du drive og et godt overblik? Kan du træffe selvstændige beslutninger, og har du blik for at få arbejdsdagen for vores direktør til at fungere optimalt? Vil du være en del af en stor rådgivningsvirksomhed i vækst? Så har vi en spændende stilling til dig.

Stillingen indebærer
Med reference til den adm. direktør bliver din hovedopgave at følge direktøren tæt i hans daglige opgaveløsning.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Kalenderstyring og anden sekretærbistand
  • Planlægning af møder og koordinering af mødemateriale
  • Klargøring af materiale til fremlæggelse i direktionen
  • Klargøring af materiale til fremlæggelse i bestyrelsen
  • Udarbejdelse af dagsordner og referater
  • Opfølgning på aftaler i chefkredsen
  • Ledelsesansvar for 4 medarbejdere

Du vil få en stor kontaktflade og stillingen indebærer, at du kommer tæt på beslutninger og de strategiske prioriteringer i en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder. Der ud over har du ledelsesansvar for vores 4 receptionister ansat på 3 forskellige lokationer.

Om dig
Du har erfaring fra en lignende stilling som chef- eller direktionssekretær/PA i en større virksomhed. Du skal trives med at have en koordinerende rolle, og du har en engageret og ansvarlig indstilling til dit arbejde. Herudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant uddannelse
  • Er dygtig til skriftlig formidling inkl. retstavning
  • Har et godt kendskab til MS Officepakken og flair for IT generelt
  • Arbejder struktureret, omhyggeligt og overholder deadlines
  • Trives med at have travlt og have mange bolde i luften samtidigt, også ind imellem uden for normal arbejdstid
  • Har en personlig og naturlig gennemslagskraft, som gør, at du kan sige til og fra samt formår at agere i det fortrolige rum

Vi tilbyder
Du vil blive en del af en stor vidensvirksomhed og spille en vigtig rolle i LMO. Din arbejdsdag vil være udfordrende, alsidig og aldrig kedelig. Vi er 430 engagerede medarbejdere i LMO fordelt på kontorer i Søften, Horsens, Viborg, Aars, Østervrå og Samsø.

Læs mere om os på LMO.dk

PA’ens primære arbejdssted er Søften.

Ansøgning
Er du klar til et udfordrende og spændende job? Søg stillingen og vedhæft ansøgning, CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive besvaret og ikke komme i betragtning.

Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes løbende, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

For yderligere oplysninger om stillingen er du også velkommen til at kontakte Jan Winther, adm. direktør på tlf. 2949 0349 eller direktionssekretær Lene Havtorn på tlf. 29995705.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.