Juniorrådgiver Planteavl
Udviklingsstilling som juniorrådgiver i Velas Planteavl

Drømmer du om en karriere indenfor planteavlsrådgivning, og vil du være med til at til servicere nogle af Danmarks dygtigste planteavlere i fremtiden? Så har Velas stillingen!

I Velas Planteavl har vi fuld fart på produktionsrådgivningen i marken. Vi er derfor på jagt efter nye juniorrådgivere til vores kontorer i Vissenbjerg/Horsens/Søften, som drømmer om en faglig karriere indenfor planteavlsrådgivningen.

Som juniorrådgiver hos Velas, bliver du en del af vores planteavlsafdeling med ca. 70 medarbejdere fordelt på 4 forskellige lokationer i Jylland og på Fyn. Du får en spændende mulighed for at udvikle dig i rådgivningsopgaven både på kontoret og i marken, og i tæt samarbejde med en erfaren rådgiver.

I dine opgaver vil du fokusere på at dygtiggøre dig indenfor udarbejdelse af EU-ansøgninger, mark-og gødningsplaner, markbesøg og heraf følgende rådgivning om produktion af salgsafgrøder. Vores mål i planteavlsrådgivningen er at skabe de bedst mulige forretningsvilkår for vores kunder, med udgangspunkt i et produktionsøkonomisk fokus.

Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde kollegerne i mellem, og er derfor på udkig efter en rådgiver, som er udadvendt, ser værdien i faglig videndeling og er nysgerrig på både viden og mennesker. 

Hvem er du?

Som juniorrådgiver i Velas har du et grundlæggende fagligt og praktisk kendskab til planteavl og en relevant uddannelse indenfor fagområdet. Du er indstillet på, at der til en start er tale om en uddannelsesstilling med en bred vifte af opgaver af både teoretisk og praktisk karakter.

Som person er du :

  • dedikeret i din læring, og du udstråler gejst og engagement i dit arbejde
  • målrettet og har viljen til at få også de svære ting til at lykkes
  • ansvarsbevidst med blik for at arbejde både selvstændigt og i teams
  • opsøgende, udadvendt og har nemt ved at kommunikere i både skrift og tale

 

Hvad får du hos os?

Hos os får du et professionelt miljø, der er i rivende udvikling, og hvor kravene til faglighed er store. I løbet af din Velas-karriere vil du have gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt, og bidrage til at gøre en forskel både internt og eksternt.

Vi tilbyder attraktive goder i form af fleksible arbejdsvilkår, relevant kompetenceudvikling, et stærkt kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone, en lækker kantineordning, pensionsordning, diverse sundhedsforsikringer, massørordning mv.

Om Velas
Vi er i alt ca. 560 engagerede medarbejdere i Velas fordelt på kontorer i Søften, Horsens, Vissenbjerg, Viborg, Østervrå, Aars, Samsø og Ærø. Det tværfaglige fokus prioriteres i Velas, og vores tætte samarbejde afdelingerne imellem sikrer kunderne rådgivning og service i topklasse. Du kan læse mere om os på www.velas.dk

Hvad gør du nu?

Klik på ”Søg jobbet” nedenfor og vedhæft ansøgning, CV samt relevante bilag. Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive besvaret eller komme i betragtning.

Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes løbende. Der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. 

For at få yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Velas Planteavl, Lars-Ejler Hansen på telefon 2362 0185. Vi ser frem til at høre fra dig.